Typetal

Typetallet (eller typen) for en række værdier er den værdi, som hyppigst forekommer. Typetallet er i lighed med middelværdien og medianen en måde at beskrive middeltendensen i data. Givet værdierne (1,2,1,4) vil 1 være typetallet fordi det fremkommer to gange, mens 2 og 4 kun fremkommer en gang. Der kan være flere typetal i et datasæt. Givet værdierne (13,16,13,15,16) vil 13 og 16 være typetallene fordi de begge fremkommer to gange, mens 15 kun fremkommer en gang.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search